Spybreak har opdaget et problem i scrollkeeper, et frit elektronisk system til katalogisering af dokumentation. Programmet scrollkeeper-get-cl opretter midlertidige filer på en usikker måde i /tmp, ved anvendelse af filnavne som kan gættes. Da scrollkeeper startes automatisk når en bruger aktiverer en Gnome-session, kan en angriber med lokal adgang nemt udgive sig som en anden bruger ved oprettelse og overskrivelse af filer.
Dette problem er rettet i version 0.3.6-3.1 i den aktuelle stabile distribution (woody) og i version 0.3.11-2 i den ustabile distribution (sid). Den gamle stabile distribution (potato) er ikke påvirket, da den ikke indeholder pakken scrollkeeper.
Vi anbefaler at du omgående opgraderer dine scrollkeeper-pakker.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.