Micha Lenk opdagede at backup-manager, et kommandolinjeværktøj til sikkerhedskopiering, sendte adgangskoden som et kommandolinjeparameter når en ftp-klient blev kaldt, hvilket måske kunne gøre det muligt for en lokal angriber at læse denne adgangskode (der giver adgang til alle sikkerhedskopierede filer) fra proceslisten.
I den gamle stabile distribution (sarge), er dette problem rettet i version 0.5.7-1sarge2.
I den stabile distribution (etch), er dette problem rettet i version 0.7.5-4.
I den ustabile distribution (sid), er dette problem rettet i version 0.7.6-3.
Vi anbefaler at du opgraderer din backup-manager-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.